søndag den 19. september 2010

Hornbæk

Var en tur i Hornbæk i går, for at se om der var bølger. En hård vind fra SV havde blæst nogle dage, og så  i torsdags, slået over i en hård V vind. Havde planer om at tage til Nordkysten, til Gilleleje, men efter et tip, tog jeg istedet til Hornbæk.
Her er hvad der mødte mig......offshore vind og rene bølger!!! Læg især mærke til de bølger, der breaker længst ude!



Tænkte så, at jeg ville gå hen til Plantagen, for at se det an. Bølgerne var ikke ligeså ordnet som henne ved molen, men så stadig fine ud........



Gik derefter tilbage til molen, overvejede at springe i vandet, men valgte istedet at søge lidt videre. Godt nok var bølgerne gode, og der var et par windsurfere, samt nogle havkajaker ude, så sikkerheden var okay.....men jeg valgte alligevel at tage til Gilleleje, for at få bugt med min uvished! Nu da der var bølger i Hornbæk, kunne det jo også være, at der var bølger i Gilleleje......og efter sigende, skulle det være rigtig godt at surfe i Gilleleje.
Nåede til Gilleleje st., gik ned til molen, og ingen bølger! Eller rettere sagt, der var en enkelt bølge top i ny og næ, men lige så snart den breakede, så var den væk igen. Så jeg valgte at tage tilbage til Hornbæk igen....så kunne det også være, at der var kommet nogle surfere i mellemtiden. Nåede op til stationen, og opdagede, at der var 45 minutter til toget kom!!! Nå men.....efter en time var jeg igen i Hornbæk, kold og træt i kroppen, af at kæmpe imod den hårde vind, med både krop og surfboard.
Da jeg kom ned til molen igen, virkede det en smule mere rodet, og vinden var mere på! Men det var stadig godt, og der var også kommet et par surfere til, selvom de sikkert er for svære at få øje på, da de lå helt ude for enden af molen........



Overvejede lidt at springe i vandet, så jeg kiggede rundt efter et sted at ligge mine ting. Kunne ikke rigtig finde et passende sted, da det var midt på Hornbæks vandre-, hundeluftnings- og løbe rute! Desuden havde jeg svært ved at finde motivationen, nu da jeg var alene afsted....det bliver aldrig helt det samme.....!



lørdag den 11. september 2010

Rødvig

Var ude og surfe for første gang i Danmark, for 2 dage siden, i Rødvig. Havde aftalt med en gut der hed Thomas, at vi kørte derned for at tjekke det ud. Forlod København ca 8,30, og nåede Rødvig lidt i 10.

Vi undersøgte først, hvor det ville være bedst at gå ud, og det blev sydsiden af molen, da den tilbød mere læ end den vindblæste nordside. Til at starte med var de højeste bølger omkring 1 meter, men senere på formiddagen blev de lidt større.

Her er et par videoklip, fra da vi ankom til Rødvig:

Jeg havde ikke surfet i over to mrd, og heller ikke svømmetrænet, så jeg blev tættere på land, og lærte mit nye surfboard at kende. Til at starte med gik det ikke så godt, men til sidst fandt jeg balancen, og begyndte at fange bølger.

Efter en lille pause ved 12 tiden, dukkede der nogle kajakroere op, og senere på dagen begyndte der at dukke flere surfere op. De fortalte om et andet spot i nærheden, hvor bølgerne skulle være større. Det skal prøves næste gang.......

Det var en god dag, med mindre bølger, men meget underholdende og god trænning. Er blevet mere optimistisk mht surfing i Danmark, og glæder mig til næste gang der er bølger.

Las Palmas - juni 2010

Var en tur på Gran Canaria i starten af juni, og boede i Las Palmas. Fik undervisning af den lokale surf skole Oceanside, som gav gode lektioner, og jeg lærte en masse. Blev bedre til at fange bølgerne, til at udse de gode af dem, og til at tage dem. Undervisningen foregik ved La Cicer stranden, der er den lokale strand, og et udemærket beachbreak. Bølgerne var de første 3 dage 1 - 1½ meter, mens der de sidste par dage rullede nogle større bølger ind, omkring de 2 meter. Overordnet en rigtig god tur....regner med en tur til inden længe...
Her er lidt billeder og videoklips fra turen: