onsdag den 19. maj 2010

Ericeira - marts 2010

Var tilbage i Ericeira i slutningen af marts. De tre første dage var forholdende fine ved Ribiera de Ilhas, og det lykkedes da også at tage nogle bølger (1-1½ m). Når jeg siger "tager", mener jeg at take off går fint, og man når at surfe bølgen nogle sekunder! Tror det længste jeg klarede var omkring 5 sekunder. Det var en fed oplevelse, endelig at prøve at surfe rigtige bølge, med alt den power! Desværre blev mine arme hurtigt udmattet, af alt den padling, så det var begrænset hvor meget energi jeg havde tilbage, når man endelig nåede ud hvor bølgerne brød. Den tredje dag var der virkelig power på bølgerne, og lige efter take off blev jeg nærmest blæst af bølgen - fik at vide, at det var "vinterbølger", og at de åbenbart var mere powerfulde. Efter nogle forsøg, padlede jeg ind mod land igen, og øvede lidt på nogle mindre bølger. Lykkedes især at tage en, hvor det gik så godt, at jeg helt glemte at jeg var tæt på stranden. Tror jeg surfede bølgen omkring 10 sekunder, indtil jeg kiggede ned, og så, at der kun var 50 cm dybt! Jeg troede så lige jeg kunne hoppe af, men bølgen fældede mine ben i hoppet, jeg landede på maven, og blev revet med ca en meter på den bare klippebund! Heldigvis fik jeg ingen skrammer. Her er lidt billeder og videoklip fra de tre første dage



























Så begyndte det at blæse op, med hård pålandsvind, og det var ikke til at surfe. Så de sidste tre dage stod den på bølgeskums træning. Her Ribiera de ilhas.






Min surfinstruktør Ulisses (Gipsy on the move), prøvede at finde et surfspot, der var mindre medtaget af den hårde vind. Her et surfspot i Ericeira.










Han fandt så dette surfspot i Ericeira, og mente det var lidt bedre, da det var et beachbreak, og dermed mindre farligt. Men vinden stod stadig ligepå, og havet var fyldt med skum, så man ikke kunne se bunden, og derudover kendte jeg ikke stedet! Så jeg gav det et par forsøg, på trods af at jeg ikke var helt tryg ved situationen, og det var det!






De sidste to dage trænede jeg udelukkende ved Ribiera de ilhas, da jeg kendte stedet godt. Det blev til en masse bølgebrus, men også muligheden for at prøve et 7,5 fod Mini Malibu. Indtil videre havde jeg kun surfet på et 8 fod begynderbræt, men det gik rigtig godt på det nye. En helt ny og lækker oplevelse, at komme over på et rigtigt surfboard.......



Ericeira - januar 2010

Her er en lidt forsinket hilsen fra Ericeira i januar. Tog derned for at lære at surfe, og lærte også at stå op på brættet, og surfe bølgeskum.







Men desværre var det vinter i Portugal, og dermed også masser af regn og blæst! Regnen resulterede i oversvømmelser ved campen (Gypsy on the Move), som følgende billeder og videoklip viser, og stormvejret lavede havet om til ét stort kaos, med alt for store bølger!
Så selv om jeg fik at vide, at jeg var klar til de grønne bølger, så kunne det ikke lade sig gøre, og den stod på bølgeskums træning resten af ferien!










Men på trods af alt dette, så nød vi det Portugisiske vejr, da solen skinnede ind imellem, og det mest af alt mindede om forår, med fuglesang, grønne omgivelser og en behagelig temperatur.......